top of page

Afholdte arrangementer

Herunder kan du se en liste over afholdte arrangementer.

Marts 2021

Gratis kompetenceudviklingskursus: Socialøkonomiske virksomheder

I samarbejde med MEA - Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi og Kooperationen sætter vi fokus på Socialøkonomiske virksomheder gennem et gratis kompetenceudviklingskursus på 3 moduler. 

Sidder du f.eks. som virksomhedskonsulent eller kommunal medarbejder med fokus på Socialøkonomi i Region Midtjylland, så bør du tilmelde dig dette kursus. 

Socialøkonomiske virksomheders primære formål er at gøre en positiv forskel for samfundet, eksempelvis ved at arbejde med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte. 

 

Mange kommuner ønsker at styrke den socialøkonomiske sektor, og har måske allerede en eller flere tiltag i gang. Uanset om du allerede arbejder med socialøkonomi, eller blot er nysgerrig på området, vil du finde ny viden og inspiration på dette kursus.

Kurset er bygget op i 3 moduler: Modul 1 og 2 forløber som to-timers online webinarer, imens Modul 3 afholdes fysisk efter gældende retningslinjer for COVID-19 på en socialøkonomisk virksomhed.

Modul 1: Introduktion til socialøkonomiske virksomheder

23. marts kl. 14.00-15.45 || WEBINAR

  • 1. del – Hvad er socialøkonomi?
    Oplæg ved Kooperationen:

    • Hvornår er en virksomhed socialøkonomisk?

    • Introduktion til forskellige definitioner af og diskussioner om socialøkonomiske virksomheder som organisations- og virksomhedsform

    • Hvad har de til fælles, og hvad adskiller dem?

    • Hvad er en RSV?

    • Og hvad er forskellen på en social ansvarlig og en socialøkonomisk virksomhed?
       

  • 2. del - Socialøkonomiske virksomheder og beskæftigelse
    Oplæg ved Kooperationen og ved socialøkonomisk virksomhed:

    • Hvilken rolle spiller forskellige typer socialøkonomiske virksomheder på beskæftigelsesområdet?

    • Og kan de noget særligt?

 

NB. Når du tilmelder dig her, vil du på et senere tidspunkt modtage et ekstern tilmeldingslink, hvor du også skal tilmelde dig. Det er via det link, hvor du skal tilgå webinaret. 

Modul 2: Kommunale indsatser for socialøkonomiske virksomheder

6. april kl. 14.00-15.45 || WEBINAR

  • Hvordan kan kommuner være med til at styrke den socialøkonomiske sektor?
    Oplæg og facilitering ved Kooperationen, panelsamtale med 3 repræsentanter fra kommuner

    Eksempler fra kommuner, der er godt i gang.

    • Hvordan gør man, når man vil understøtte socialøkonomiske virksomheder for at skabe rummelige arbejdspladser, lokal udvikling e. lign.?

    • Og hvad er effekten?  

NB. Når du tilmelder dig her, vil du på et tidspunkt modtage et ekstern tilmeldingslink, hvor du også skal tilmelde dig. Det er via det link, hvor du skal tilgå webinaret. 

Modul 3: Dialogarrangement – Hvordan arbejder vi meningsfyldt med socialøkonomi?


27. april kl. 14.00- 17.30 || FYSISK

Sted: Erhvervsskolen Vestjylland, Vestergade 42, 6900 Skjern

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 19. april 2021 kl. 10:00

  • Del 1 – Rundvisning og introduktion til to socialøkonomiske virksomheder
    Rundvisning hos værtsvirksomheden samt oplæg fra endnu en lokal socialøkonomisk virksomhed.

     

  • Del 2 – Refleksion, videndeling og gruppedrøftelse
    Oplæg fra de deltagende kommunale konsulenter om deres overvejelser og betragtninger og på den baggrund sparring og diskussioner i plenum. Programmet kan justeres iht. hvad der konkret efterspørges af deltagerne. 

KOMPETENCEUDVIKLING 2017-2019 - FORLØB ER AFSLUTTET

Rummelig imidt har udviklet et forløb med kompetenceudviklingsseminarer målrettet konsulenter i kommunernes erhvervsservice og andre ansatte i kommunerne, der vejleder socialøkonomiske virksomheder.

Forløbet består af et grundmodul på en hel kursusdag suppleret af tematiserede moduler på hver en halv kursusdag. Kurserne kan tages samlet som et forløb eller enkeltvis og udbydes gennem MEAmidt.

Som supplement til kursusdagene samles der cases og baggrundsmateriale om socialøkonomi, som bliver offentlig tilgængeligt her på siden.

Eventuelle spørgsmål, kommentarer m.m. kontaktes:

Peter Kellermann Brandorff

2225 0353

pkb@kooperationen.dk

bottom of page