Projekter imidt til inspirerende workshop om ny indsats for psykisk sårbare unge
Tirsdag den 22. marts 2022 var fire af Projekter imidts medarbejdere til en spændende og inspirerende workshop i Aarhus, arrangeret af SIND Erhverv og IPS Center Danmark. Formålet med workshoppen var at diskutere og komme med input til en fremtidig ungeindsats, der har som mål, at flere psykisk sårbare unge kommer i job, eller starter og fastholdes på en uddannelse.
Der kom mange og gode idéer, erfaringer og synspunkter i spil, da SIND Erhverv og IPS Center Danmark tirsdag den 22. marts 2022 holdt udviklingsworkshop i Marselisborg Centret i Aarhus.
Målet var at diskutere og komme med input til en god fremtidig indsats for psykisk sårbare unge, så disse hjælpes så godt som muligt mod uddannelse eller beskæftigelse.
Baggrunden for dette mål er blandt andet, at mere end 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden job og uddannelse. En stor andel af disse unge lever med en psykisk lidelse eller svær psykisk mistrivsel.
For Projekter imidts fire deltagere (sekretariatsleder Angelika Marning, projektleder Helle Gammelgaard, projektleder Anne Rahbek, og kommunikationsansvarlig Mathias Fischer) var det en inspirerende dag i selskab med en masse dygtige aktører, der bød ind med hver deres perspektiv og faglighed fra blandt andet kommuner, psykiatrien, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og fonde.
Inspirerende oplæg og idéer på post-its
Workshoppen blev åbnet på inspirerende vis af en sand ildsjæl af en slagtermester fra Funder (Tommy Nørgaard fra Tommys Kødsalg), der fortalte om, hvordan han tog et socialt ansvar og gav udsatte unge en chance i sin slagterforretning.
Han fortalte dog også, at han ofte støder på udfordringer fra "systemet", når han forsøger at hjælpe, og det var han tydeligt frustreret over. Tankevækkende oplæg der gav workshoppens øvrige deltagere lidt at tænke over før resten af dagens program.
Her satte vi, i grupper, spot på udfordringer og succeser i arbejdet med at hjælpe psykisk
sårbare unge til at starte og fastholdes i job eller uddannelse. Og vi præsenterede løbende vores individuelle input i form af post-its, der gav masser af stof til eftertanke.
Mod slutningen af workshoppen fokuserede vi særligt på de virksomme elementer, og hvad det især giver mening at arbejde videre med og fokusere på i fremtidige indsatser for psykisk sårbare unge.
Tak for en rigtig god og inspirerende workshop til arrangørerne SIND Erhverv og IPS Center Danmark.
コメント